Spring til indhold.

LUS på AAU

Ledelsesudviklingssamtalen (LUS) er en del af Aalborg Universitets strategi for kompetenceudvikling. Samtalen afholdes én gang årligt og giver leder og leders leder mulighed for at træde et skridt tilbage fra den daglige drift, gøre status og sætte retning for den videre udvikling.

Formålet er at skabe en struktureret dialog, hvor I sammen:

  • Ser tilbage på året, der er gået
  • Drøfter lederens ledelsesopgave og ledelsesmæssige rammer
  • Kobler lederens praksis til AAU’s ledelsesgrundlag
  • Aftaler konkrete udviklingsområder for det kommende år

LUS skal understøtte strategisk ledelsesudvikling ved både at styrke lederen i den nuværende rolle og sikre udvikling af kompetencer til fremtidige opgaver og krav. Samtalen er samtidig en anledning til at drøfte trivsel, motivation og andre forhold med betydning for bæredygtig ledelse.

Alt, hvad du skal bruge, er samlet her

Her på siden finder du materiale til forberedelse og afholdelse af samtalerne.

Har du spørgsmål til processen eller brugen af materialet, er du altid velkommen til at kontakte din HR-partner. 

Oplever du fejl eller mangler i skabelonerne?

Hvis du oplever fejl eller mangler i en af ovenstående skabeloner bedes du rette henvendelse til Trivsel og Udvikling