
MUS på AAU
Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) er en del af Aalborg Universitets strategi for kompetenceudvikling. Samtalerne afholdes årligt for alle medarbejdere med undtagelse af deltidsansat videnskabeligt personale (D-VIP) og studentermedhjælpere. Samtalerne skal understøtte en tættere kobling mellem AAU’s strategiske retning, enhedens mål og den enkeltes udviklingsmål.

Formålet er at fremme strategisk kompetenceudvikling ved at styrke medarbejdere i deres nuværende funktioner og samtidig sikre, at de udvikler de nødvendige kompetencer til fremtidens opgaver og krav. Derudover er samtalerne en særlig anledning til at drøfte trivsel, motivation og andre vigtige emner med medarbejderne.
Alt, hvad du skal bruge, er samlet her
Her på siden finder du materiale til forberedelse og afholdelse af samtalerne. Vær opmærksom på, at der er særskilt materiale til henholdsvis VIP/TAP og medarbejder/leder.
Har du spørgsmål til processen eller materialet, er du altid velkommen til at kontakte din HR-partner.
Oplever du fejl eller mangler i skabelonerne?
Hvis du oplever fejl eller mangler i en af ovenstående skabeloner bedes du rette henvendelse til Trivsel og Udvikling