Spring til indhold

Barsel

Graviditet og arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøet for gravide medarbejdere, det ufødte barn under graviditeten og medarbejdere der stadig er ammende, når de kommer retur fra barsel, skal også sikres. Her på siden kan du læse mere om reglerne og finde gode råd og værktøjer til at lave den lovpligtige gravid-APV.

 

Undersøgelser viser, at gravide ønsker at blive på job så længe det er muligt, men at mange oplever, at man for sent taler om hensyn og nødvendige justeringer i arbejdet.

Graviditet er ikke sygdom. Mange vil som en naturlig del af graviditeten opleve smerter og ubehag, som er knyttet til normale kropslige forandringer i graviditetsperioden. En del gravide sygemelder sig på baggrund af disse gener, som udover at påvirke den gravide selv også har betydning for arbejdspladsen. Der er flere forhold, der bidrager til generne. I nogle tilfælde skyldes det belastende arbejdsforhold - forhold som måske let kan justeres eller ændres.

Når en medarbejder på AAU bliver gravid skal der laves en gravid-APV. Dette skal gøres for at sikre arbejdsmiljøet for medarbejderen og det ufødte barn under graviditeten. Lovgivningen gælder også for medarbejdere der stadig er ammende, når de kommer retur fra barsel. Gravid-APV'en er lovpligtig og har fokus på de risici i arbejdet der kan have betydning for graviditeten. APV'en er også en anledning til at drøfte, hvordan arbejdspladsen kan fastholde den gravide samt skabe meningsfulde rammer og fortsat udvikling for medarbejderen. Det drøftes bl.a., hvordan arbejdet kan tilrettelægges for at forebygge gener og kortlægge om der er arbejdsopgaver den gravide ikke skal udføre.

Regler i forbindelse med graviditet og arbejdsmiljø

Inspiration:

Se Arbejdstilsynets Vejledning til gravide og ammende

Find dialogværktøjer, information om love og regler m.m. på BFA's side "Gravid med job"

Kontakt

Ved spørgsmål kontakt dit lokale HR-Partnerteam