Spring til indhold
ForsideInformation og vejledning tilKompetenceudviklingSådan arbejder du med kompetenceudvikling

Kom godt i gang med at arbejde strategisk med kompetenceudvikling

Medarbejdere og ledere skal minimum årligt forholde sig eksplicit til de eksisterende og fremtidige mål og opgaver for derigennem at have en dialog om, hvorvidt de nødvendige kompetencer er til stede på arbejdspladsen.

AAU's kompetencestrategi

Kompetenceudvikling på AAU skal være strategisk, ved at indsatserne tager udgangspunkt i den lokale enheds mål og opgaver, og dermed spiller sammen med både AAU’s overordnede strategi og de lokale strategi- og handleplaner.

Leder og medarbejder skal sammen sikre relevant kompetenceudvikling af medarbejderen, og de skal i fællesskab sørge for at forventningsafstemme målet med kompetenceudviklingsaktiviteten, efterfølgende følge op på læringen og sikre, at de opnåede kompetencer anvendes i den daglige opgaveløsning.

Når I går i gang med strategisk kompetenceudvikling hos jer, kan I stille jer selv disse spørgsmål:

  • Hvilke kompetencer mangler vi hos os set i lyset af de nuværende og fremtidige udfordringer og mål?
    • Hvad er vi allerede gode til?
    • Hvad er de vigtigste mangler?
  • Hvordan styrker eller udvikler vi de kompetencer?
    • Hvad er målene for kompetenceudviklingen?
    • Hvilke kompetencer vil vi udvikle?
    • Hvilke metoder kan bruges? Hvad passer bedst til os?
    • Hvordan gennemfører vi det i praksis?
    • Hvordan får vi forankret ny viden og kompetencer i hverdagen?
    • Hvordan finder vi ud af, om vi er på rette vej?

Spørgsmålene illustreres i følgende model:

Den individuelle kompetenceudvikling kan aftales ved de årlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS og LUS) og løbende ved aktuelt opståede behov. GRUS er en anledning til en fælles dialog og refleksion mellem leder og medarbejdergruppen over medarbejdernes fælles trivsel, motivation, kompetencer og udvikling. Vi holder MUS/LUS/GRUS for at skabe sammenhæng imellem AAUs strategiske mål og kompetencebehov, og medarbejderens egne forventninger og ønsker til karriere og arbejdsliv.

Kontakt

Har du spørgsmål eller vil du vide mere?
Skriv en mail til Trivsel og Udvikling
trivselogudvikling@adm.aau.dk