
AAU Ledelsesgrundlag
Ledelsesgrundlaget hjælper os med at skabe en fælles forståelse og retning for god ledelse. Fremtiden kalder på, at vi er sammen om ledelse på AAU. Læs mere om ledelsesgrundlaget, og hvordan du bruger ledelsesgrundlaget i praksis.

God ledelse bidrager til, at AAU fortsat er en attraktiv, ansvarlig og bæredygtig arbejdsplads, både menneskeligt, fagligt og samfundsmæssigt. Det kræver, at du som leder tager ansvar og bidrager aktivt til at udvikle vores ledelsespraksis. Ledelse på AAU er noget, vi lykkes med i fællesskab. Ledelsesgrundlaget hjælper os med at skabe en fælles forståelse og retning for god ledelse. Fremtiden kalder på, at vi er sammen om ledelse på AAU.
Ledelsesgrundlaget sætter med fem pejlemærker rammen for en fælles forståelse af ledelsesopgaven på AAU. Pejlemærkerne giver retning til ledelsesopgaven på AAU og er et udgangspunkt for refleksion, dialog og udvikling.
Ledelsesgrundlaget henvender sig til alle, der arbejder med ledelse eller er involveret i universitetets beslutnings-, drifts- og forandringsprocesser. Det er en fælles ramme, der skal inspirere og støtte os i den ledelse, vi allerede udøver og i det lederskab, vi skal forme for fremtiden.
